Underholdning

Dplay bliver til discovery+

Den nye streamingtjeneste discovery+ skal være førende indenfor underholdning fra den virkelige verden. Dplay-navnet bliver ofret.

Discovery+

Apple TV+, Disney+ og nu discovery+. Verden får et nyt Plus næste år, når Discovery Inc. lancerer en ny global streamingtjeneste. Lanceringen betyder, at Dplay bliver rebranded til discovery+ og at mere Eurosport indhold vil blive integreret under det nye streamingbrand i løbet af 2021.

Streamingtjenesten lanceres i USA den 4. januar 2021 med et eksklusivt partnerskab med det amerikanske teleselskab og internetudbyder Verizon, der giver 12 måneders abonnement på tjenesten til deres kunder. 

Den globale udrulning i indledningsvist 25 lande er allerede i gang, startende med Indien, Storbritannien og Irland. I løbet af januar vil Dplay blive rebranded til discovery+ på tværs af hele Norden. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

– For Dplay-kunder i Norden betyder det, at de til januar vil blive mødt af et helt nyt brand. De får adgang til det samme indhold, som de har i dag, og endnu mere originalt indhold i fremtiden – og derudover vil vi gradvist integrere vores sportsindhold i vores nye streamingbrand, siger GM for Discovery Nordics, Nicklas Norrby. 

Ambitionerne er store. Selskabet vil gøre tjenesten til “den førende streamingtjeneste indenfor underholdning fra den virkelige verden”.

MERE OM SAMME EMNE:

– Vi griber muligheden for globalt at være den ultimative destination for non-fiktion og underholdning fra virkelighedens verden, med et differentieret og unikt tilbud til seerne på tværs af genrer. Vi tror på, at discovery+ er den ideelle tilføjelse til enhver samling af streamingtjenester, iger David Zaslav, CEO for Discovery, Inc.

discovery+
Det nye logo.

På de europæiske markeder vil discovery+ med lanceringen i 2021 også blive understøttet af Eurosports enestående lokale udbud af et væld af sportsgrene, som omfatter Grand Slam tennis, cykelsportens Grand Tours, motorsport, fodbold og vintersport. Begyndende med De Olympiske Lege i Tokyo næste år, bliver tjenesten hjemstedet for streaming af OL i Europa (med undtagelse af Rusland), og stedet hvor man kan se hvert et minut, hver medalje og hver atlet live og on demand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.