Forleden afslørede Toyota sine planer om at entre elbilsmarkedet, men der var også en anden nyhed: Japanerne lovede et solid-state batteri hos forbrugerne inden 2025. Nu øger de indsatsen og siger, at de er klar til at fremvise en prototype på batteriet allerede næste år. Og er der sandhed bag ordene, kan det få revolutionerende virkning på elbils-markedet.
Toyota fortæller nemlig til nyhedstjenesten Nikkei Asia, at batteriet vil kunne lades op fra 0 til 100 procent på bare 10 minutter.
Solid-state batterier har længe været anset som en ‘hellig gral’, der kan ændre udbredelsen af elbiler dramatisk. Ikke alene er de hurtigere at ‘tanke op’, de er også mere effektive og sikre end konventionelle lithium-ion batterier.
Artiklen fortsætter efter annoncen

