Det er ikke bilens prisskilt, Toyota har sat ned denne gang. I stedet går bilmærket efter en af de udgifter, der først rammer, når bilen holder i indkørslen.
Fra 1. september får private kunder over 25 år tre års bilforsikring uden ekstra betaling, når de køber en fabriksny Toyota bZ4X, bZ4X Touring, C-HR+ eller Urban Cruiser.
Ifølge Toyota kan forsikringen for nogle kunder have en samlet værdi på mere end 40.000 kroner. Det svarer i praksis til en ganske betydelig rabat på biler, der aktuelt starter ved 234.990 kroner for Urban Cruiser, mens både C-HR+ og bZ4X koster fra 299.990 kroner.
Artiklen fortsætter efter annoncen

