ADAC, der er den tyske pendant til danske FDM, tester hvert år en række elbiler med et særligt fokus på rækkevidde og forbrug. Årets liste er netop landet og den indeholder 29 elbiler. Nogle kan på papiret køre langt – men måske er det fordi de kører rundt med et stort og dyrt batteri, og ikke fordi bilen nødvendigvis er god til at udnytte den energi, der er på batteriet.
Det er en af de parametre, som ADAC tester – og den viser, at flere af de ‘ældre’ elbiler klarer sig endog rigtig godt i konkurrencen mod de nyere modeller, når der kigges på energieffektive biler. Således topper den efterhånden bedagede Hundai Ioniq listen, mens Volkswagens nyere ID-modeller indtager pladserne 11 og 21.
Også en model som Renault Zoe klarer sig godt, alderen taget i betragtning. Udstyret med et 52 kWh batteri kører den ifølge ADAC-testen 335 km – og bruger hvad der svarer til 19 kWh pr. 100 km. Det er meget tæt på det, den er opgivet til at forbruge – hvilket er 17.7 kWh.
Artiklen fortsætter efter annoncen
– Der er ingen tvivl om, at det kan være svært at gennemskue markedet for elbiler – især når man skal kombinere to vigtige parametre som pris og rækkevidde. Og her er det fantastisk at se, at Zoe er still going strong 10 år efter bilen blev introduceret, siger Søren Hyltoft, der er pressechef for Renault Danmark.
Det er indlysende at store og tunge køretøjer forbruger mere elektricitet, men hvor store forskellene i virkeligheden er, er alligevel overaskende. Den mest energieffektive bil i testen, Hyundai Ioniq, bruger 16,3 kWh på at køre 100 kilometer, mens Polestar 2 Long Range Dual Motor bruger næsten det dobbelte, nemlig 29,2 kWh.
Her er listen fra ADAC. Det første tal er ADAC’s måling, det andet tal er det officielle fra producenten (WLTP), mens det tredje tal er forskellige mellem de to.
#
Model
kWh/100 km (ADAC)
kWh/100 km (WLTP)
Forskel
1
Hyundai Ioniq Elektro
16,3
13,8
-2,5
2
VW e-Up
16,7
14,5
-2,2
3
Seat Mii Electric
17,3
14,9
-2,4
4
Mini Cooper SE
17,6
16,8
-0,8
5
BMW i3 (120 Ah)
17,9
15,3
-2,6
6
Kia e-Niro (64 kWh)
18,1
15,9
-2,2
7
Smart Fourfour EQ
18,4
15,9
-2,5
8
Peugeot e-208 GT
18,7
17,6
-1,1
9
Kia e-Soul (64 kWh)
18,8
15,7
-3,1
10
Renault Zoe (52 kWh)
19,0
17,7
-1,3
11
VW ID.3 Pro Performance 1st Max
19,3
16,1
-3,2
12
Hyundai Kona Elektro (64 kWh)
19,5
15,0
-4,5
13
Tesla Model 3 Standard Range Plus
19,5
14,3
-5,2
14
Peugeot e-2008 GT
20,2
17,8
-2,4
15
Renault Zoe Intens (41 kWh)
20,3
–
–
16
DS 3 Crossback E-Tense
20,5
–
–
17
Tesla Model 3 Long Range AWD
20,9
16,0
-4,9
18
Mazda MX-30 e-Skyactiv
21,9
19,0
-2,9
19
Nissan Leaf Acenta (40 kWh)
22,1
20,6
-1,5
20
Nissan Leaf e+ Tekna (62 kWh)
22,7
18,5
-4,2
21
VW ID.4 Pro Performance Max (77 kWh)
22,8
17,7
-5,1
22
Porsche Taycan 4S Performance Plus
23,6
26,2
2,6
23
Tesla Model X 100D
24,0
–
–
24
Audi e-tron 55 quattro Sportback
24,4
23,7
-0,7
25
Audi e-tron 55 quattro
25,8
23,0
-2,8
26
Jaguar i-Pace EV400 S AWD
27,6
22,0
-5,6
27
Mercedes-Benz EQC 400 AMG Line
27,6
22,6
-5,0
28
Nissan e-NV200 Evalia (40 kWh)
28,1
25,9
-2,2
29
Polestar 2 Long Range Dual Motor
29,2
19,3
-9,9
Kilde: ADAC
Spøjst nok er Porsche Taycan den eneste bil på listen, der rent faktisk har bedre energieffektive end lovet. WLTP siger, at den bruger 26,2 kWh per 100 kilometer, men ADAC brugte kun 23,6 kWh. Samtlige andre modeller bruger flere kilowatt end de “lover” – værst ser det ud for netop Polestar 2, der bruger 9,9 kWh mere per 100 kilometer end angivet.
Artiklen fortsætter efter annoncen
Betydelige ladetab
En anden interessant parameter, ADAC tager hensyn til, er bilernes opladningstab. Ifølge organistionen bruges der mere energi, end der ender på batteriet, når der lades op. ADAC sammenligner det med, at der spildes et par liter benzin mens der tankes; men man skal altså stadig betale for den el, der bruges og derfor tager ADAC hensyn til opladningstabene.
Under testen oplades samtlige køretøjer med vekselstrøm (AC) via køretøjets opladerkabel på den samme 22 kW wallbox under de samme forhold (23° C), så køretøjerne bruger den maksimale opladningseffekt, der understøttes af den indbyggede oplader. Ladetabene er undertiden betydelige, som det fremgår af nedenstående tabel. Ifølge ADAC Ecotest skal der oplades 108,3 kWh for at oplade 100 kWh-batteriet i Tesla Model X100 D. Det ser ikke bedre ud med den billige Seat Mii electric (37,8 til 32,3 kWh) og Jaguar i-Pace (100,8 til 90 kWh).
Her er ADAC’s målinger. Første tal er batteriets størrelse, som angivet af producenten. Det andet tal er den mængde strøm, der skulle fyldes på for at fylde batteriet helt. Det tredje tal er den rækkevidde som ADAC klemte ud af bilen i sin Ecotest.
Model
Batteri i kWh (producent)
Fuld opladning (ADAC)
Rækkevidde km (ADAC)
Tesla Model X 100D
100,0
108,3
451
Tesla Model 3 Long Range AWD
75,0
89,5
429
Porsche Taycan 4S Performance Plus
93,4 (83,7 netto)
95,2
400
Kia e-Niro (64 kWh)
64,0
72,3
398
Audi e-tron 55 quattro Sportback
95,0 (86,5 netto)
96,0
390
Kia e-Soul (64 kWh)
64,0
73,9
390
VW ID.4 Pro Performance (77 kWh)
82,0 (77,0 netto)
88,5
385
Hyundai Kona Elektro (64 kWh)
64,0
73,9
379
Jaguar i-Pace EV400 S AWD
90,0
100,8
366
Audi e-tron 55 quattro
95,0 (83,6 netto)
94,3
365
Mercedes-Benz EQC 400 AMG
80,0
93,0
335
Renault Zoe Intens (52 kWh)
52,0
64,3
335
VW ID.3 Pro 1st
62,0 (58,0 netto)
64,8
335
Tesla Model 3 Standard Range Plus
53,0
60,0
305
Nissan Leaf e+ Tekna (62 kWh)
62,0
68,4
300
Polestar 2 Long Range Dual Motor
78,0 (72,5 netto)
86,0
290
Peugeot e-208 GT
50,0 (47,5 netto)
53,1
280
BMW i3 (120 Ah)
42,2 (37,9 netto)
48,8
272
DS 3 Crossback E-Tense
50,0 (47,5 netto)
55,4
270
Hyundai Ioniq Elektro
38,3
44,1
270
Peugeot e-2008 GT
50,0 (47,5 netto)
53,1
260
Renault Zoe Intens (41 kWh)
41,0
49,5
243
VW e-Up
32,3
36,7
220
Seat Mii electric Plus
32,3
37,8
215
Mini Cooper SE
32,6 (28,9 netto)
37,6
210
Nissan Leaf Acenta (40 kWh)
40,0
44,5
201
Mazda MX-30 e-Skyactiv
35,5 (32,0 netto)
37,5
170
Nissan e-NV 200 Evalia
40,0
46,9
167
Smart Fourfour EQ
17,6
18,9
100
Kilde: ADAC
ADAC konkluderer oven på testen, at lang rækkevidde i øjeblikket primært opnås ved hjælp af store batterier og ikke nødvendigvis energieffektivitet. Dette er grunden til at Tesla-modellerne og Porsche Taycan indtager de øverste positioner. Undtagelserne er Kia e-Niro og Hyundai Kona, der “kommer forbavsende langt med deres relativt økonomiske motorer og ikke overdrevne batteristørrelse”.
Men også Renault Zoe har en anstændig radius med sit 41 kWh-batteri. Med et 52 kWh-batteri kan den endda køre 335 kilometer mellem opladningerne.
På grund af sit relativt lille batteri spillede Hyundai Ioniq desværre sin forbrugsfordel væk og kommer kun ind i midterfeltet. Koreanerne har ellers et godt potentiale, hvis de øger batteriets størrelse en smule, konkluderer ADAC. Du kan læse hele undersøgelsen her.
Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.