Samsungs Galaxy S serie har efterhånden en del år på bagen og deres S21 topmodel fra sidste år er stadig en af de allerbedste telefoner på markedet. Nu følger de den op med en S21 FE – FE står for Fan Edition. Samsung hævder, at det er fordi produktet er blevet til efter feedback fra fans – det kan man så tro på eller lade være.
Forskellige specifikationer
Der hvor S21 FE skiller sig ud fra S21 er på størrelsen; den har en marginalt større skærm. Og så har den en 5nm processor og et større batteri. De sidste to ting har faktisk ret stor betydning, det kommer jeg tilbage til. Og sidst, men ikke mindst, så er bagsiden i plastik. Og ja, det kan virkelig fornemmes at det er plastik, omend jeg egentlig synes det er rigtigt pænt. Jeg har fået den “olivengrønne” model (der dog nok er lidt for lys til at blive kaldt olivengrøn) og jeg må indrømme, at jeg både kan lide farven og designet.
Sponseret link: Køb Samsung Galaxy S21 hos Telia her!
Artiklen fortsætter efter annoncen




