Teknologi

Elon Musk anklages for at fremme giftig arbejdskultur

Ansatte i det Elon Musk-ledede Neuralink anklager Musk for at fremme en giftig og intens arbejdskultur, drevet af frygt.

Neuralink

Der er problemer hos Neuralink. På trods af medstifter Elon Musks insisteren på, at selskabets hjerne-computer-grænseflade vil blive klar til menneskelige forsøg senere i år, er mange eksperter ikke så sikre.

Nu har flere tidligere ansatte talt med mediet Fortune om, hvor dysfunktionel virksomheden er. Hvilket sår endnu mere tvivl om Musks ambitiøse mål.

Seks tidligere Neuralink-ansatte hævder, at medarbejderne er udsat for et intenst pres for at nå utroligt ambitiøse mål. Det har skabt en svingdør i ledelsen. En en stor del af det stiftende ledelsesteam har forladt Neuralink.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I maj 2021 annoncerede virksomhedens medstifter Max Hodak brat, at han havde forladt virksomheden – uden at give svar på hvorfor. Der var dog indikationer på, at han og Musk var raget uklar.

Medarbejderne siger yderligere, at Musk specifikt har fremmet en giftig og intens arbejdskultur og insisteret på urealistiske tidslinjer for alt for ambitiøse mål. De siger, at de ofte var bekymrede for at gøre grundlæggeren vred, hvis hans forventninger ikke blev opfyldt.

MERE OM SAMME EMNE:

“Alle i hele det imperium er drevet af frygt,” beskriver en medarbejder Musks virksomheder til Fortune.

Mediet skriver, at spændinger af denne slags ikke atypiske for startups, der arbejder på forkant med en ny teknologi. Der har også været lignende historier om Musk fra medarbejdere hos SpaceX og Tesla. Men som de også skriver, så øger problemerne tvivlen om, hvorvidt Neuralink vil være i stand til at leve op til den hype, Musk har skabt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.