Modsat sin forgænger, Morten Bødskov, er den nybagte skatteminister Jeppe Buus, klar til at justere afgiftsnedsættelsen på plugin-hybrider. Det sagde han under en samråd, hvor han skulle svare på, om det er “klimamæssigt forsvarligt” at opretholde bilaftalen, når “der ses så markante forskelle mellem forudsætningerne for aftalen og virkeligheden”.
Samrådet kommer i hælene på pres fra regeringens støttepartier, der alle som en vil have genåbnet aftalen om grønne biler, så plugin-hybrider ikke længere tilgodeses.
– Det er klart, at vi skal have en drøftelse af plugin-hybridernes grønne aftryk. Viser det sig, at der er behov for at justere på de forudsætninger, vi lagde til grund for aftalen, så er jeg klar til at kigge fordomsfrit på det, sagde Jeppe Bruus på samrådet.
Artiklen fortsætter efter annoncen

