Det kan ikke vare længe før BMW Group hiver camouflagen af den nye udgave af den elektriske Mini. Bilproducenten har netop sendt os billeder (og video) af bilen, der testes på sne og is i Sverige. Helt nøjagtig på BMW Groups vintertestcenter i Arjeplog i Nordsverige.
Den kommende Mini 3-dørs bliver den første i familiens femte modelgeneration. Den bliver gearet til at levere de velkendte dyder som kreativ brug af plads og underholdende køreegenskaber, oplyser BMW.
– Mini er på en vækstrejse, der bevæger sig i retning af en helt elektrisk fremtid. Vores ikoniske 3-dørs vil maksimere vores kunders oplevelse gennem den elektrificerede gokart-fornemmelse kombineret med digitalisering og et minimalt miljømæssigt fodaftryk, siger Tina Jarlerud, som er chef for Mini i Norden.
Artiklen fortsætter efter annoncen






