Elbiler

Hyundai arbejder på billig elbil til Europa

Hyundai udvikler billig elbil specifikt til det europæiske marked. Det bliver en direkte konkurrent til VW ID Life og Seat UrbanRebel.

billig elbil
Hyundai i10 fra 2020. Måske bliver opfølgeren elektrisk?

Mens der er rigeligt af elektriske biler at vælge mellem i SUV-segmentet, kniber det stadig med at finde en billig elbil i mini- eller mikro-segmentet. Volkswagen-gruppen arbejder på sagen, men det gør Hyundai åbenbart også, beretter Automotive News.

Under et arrangement i Prag i sidste uge fortalte Hyundais europæiske marketingschef, Andreas-Christoph Hofmann, at der arbejdes på en billig elbil specifikt til det europæiske marked. Målet er, at den skal have en startpris på under 150.000 kroner.

Dermed bliver den en direkte konkurrent til Volkswagen ID Life, der skal sælges til samme pris. Den baseres på en fysisk mindre version af Volkswagens elektriske MEB-platform, får forhjulstræk og skal på vejene i 2025. I hvert fald ifølge planen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også Seat og Skoda arbejder på billige mikro-elbiler, baseret på den samme platform. Alle peger de mod 2025 som året, hvor modellerne materialiseres.

MERE OM SAMME EMNE:

Hyundai kommer dog ikke med nogen tidsramme. Andreas-Christoph Hofmann fortæller, at der kan komme til at gå noget tid, da det endnu er svært at gøre dem rentable. Han nævner også, at der er tekniske udfordringer med at bygge små elbiler.

For små to år siden lancerede Hyundai sin 2020-model af den fossile mikrobil i10 til fremragende anmeldelser. Måske bliver den næste i rækken fuldt elektrisk?

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.