Elbiler

Ny Opel Mokka får længere rækkevidde

Den elektriske Opel Mokka hedder nu Mokka Electric og har fået flere heste og længere rækkevidde.

Opel Mokka (foto: Stellantis)

Opel Mokka er næppe blevet den succes som Opel regnede med. 347 styk er der blevet indregistreret herhjemme siden den kom på gaden. Den lunkne modtagelse skyldes muligvis bilens lidt blodfattige rækkevidde på bare 324 optimistiske WLTP-kilometer.

I hvert fald er Opel klar med en ny udgave, der har fået navnet Mokka Electric. Den har fået forlænget WLTP-rækkevidden til 406 kilometer. Den har også fået flere heste i stalden – nemlig 156 styk, hvilket er 20 mere end originalen. Momentet er identisk med Mokka-e, nemlig 260 Newton meter.

Den længere rækkevidde opnås ved hjælp af et (lidt) større batteri, men primært ved en bedre energieffektivitet. Den nye Opel Mokka Electric har opnået en energieffektivitet på 15,2 kWt pr. 100 kilometer (WLTP) svarende til 6,6 kilometer pr. kWt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

Batteripakken er på 54 kWt, hvilket er bare 4 kWt større end på forgængeren Mokka-e. Batteriet kan hurtiglade med op til 100 kW og det relativt lille batteri sikrer, at 80 procent batterikapacitet opnås på omkring 30 minutter. På hjemmeladeren lader Mokka Electric med 11 kW fra tre faser. Bilen kommer standard med en varmepumpe til forvarmning, der kan styres via myopel app’en.

Ud over Mokka-e og Mokka Electric har Opel også Corsa-e på menuen. Alle Opels modeller skal kunne fås i en elektrificeret udgave i 2024 – og fra 2028 vil Opel kun sælge elbiler i Europa.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.