Opel har hevet lagenet af sin første elektriske udgave af Corsa, den nye Opel Corsa-e. Og hvis du synes at den minder bare en lille smule om Peugeot e-208 er du ikke helt galt afmarcheret; ligesom Peugeot er Opel en del af Groupe PSA, så de to biler deler e-CMP-platformen.
Corsa-e er udstyret med et 50kWh-batteri og Opel hævder, at den har en rækkevide på 330 kilometer på en opladning (efter WTLP-standarden). Søstermærket Vauxhall, der også producerer bilen, hævder desuden, at rækkevidden kan udvides med op til 40 procent i såkaldt Eco-mode. En 30-minutters opladning giver batteriet 80 procent kapacitet og batteriet har otte års garanti.
MERE OM SAMME EMNE:
Opel Corsa-e producerer op til 136 hestekræfter og har tre køretilstande; normal, Eco og Sport. Bilen kan accelerere fra 0 til 50 km/t på 2,8 sekunder og fra 0 til 100 km/t på 8,1 sekunder oplyses det. I kabinen har chaufføren adgang til en trykfølsom skærm på enten 7 eller 10 tommer til at betjene bilens funktioner.
Artiklen fortsætter efter annoncen




