Teknologi

Nu skifter Apple Watch brugerfladen udseende

Styresystemet watchOS 10 vil give Apple Watch en helt ny brugerflade med fokus på widgets.

watchOS 10

Til efteråret får dit Apple Watch en helt ny brugerflade. Ifølge Bloombergs Mark Gurman vil watchOS 10 nemlig indeholde den største designændring på urets brugerflade siden lanceringen i 2015. Der skal ikke længere være fokus på de enkelte apps, men derimod widgets, hævdes det.

Ændringerne vil gælde for både eksisterende og nye Apple Watch-modeller.

Mark Gurman har virkelig gode kilder hos Apple, så hans rygter er værd at bemærke. Han tager sjældent helt fejl. Gurman har tidligere nævnt, at watchOS 10 ville indeholde “store ændringer”, men i denne uges nyhedsbrev går han mere i detaljen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Formålet med den nye brugerflade er at gøre det nemmere at tilgå data fra forskellige apps. I stedet for at åbne apps, skal informationerne samles på en ny skærm i form af widgets.

watchOS 10
Eksempler på Siri-urskiven.

Gurman skriver, at det minde en smule om den nuværende Siri-urskive, der “giver dig nyttige oplysninger, når du har brug for dem i dagens løb”.

Men i modsætning til Siri-urskiven, vil den nye brugerflade være tilgængelig oven på andre urskiver.

MERE OM SAMME EMNE:

Gurman fortæller også, at Apple sandsynligvis vil gøre den nye brugerflade til et “frit valg”, hvis man foretrækker at beholde den eksisterende brugerflade.

Artiklen fortsætter efter annoncen

watchOS 10 vil blive vist frem under Apples udviklerkonference, WWDC, til juni, sammen med iOS 17 og macOS 14. Det forventes også, at Tim Cook vil præsentere det længe ventede AR / VR-headset.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.