Nyt frækkere design, ny teknik og længere rækkevidde. Det er, kort sagt, nyhederne i den opdaterede Peugeot e-208, der kommer på vejene til november. Inspiration til designet er hentet fra racerbilen Peugeot 9X8, der blev skabt til Le Mans, så der er noget at leve op til.
Designet inkluderer den nye-ish lyssignatur, der er hentet fra netop 9X8, men også findes på Peugeot 508 og 2008. Peugeot beskriver det som “tre lange lodrette lyskløer”. De går igen på baglygtesignaturen, hvor de bare er vandrette.
De nye 208-modeller har alle den nye front med mærkets nye logo i centrum. Mønsteret i kølergitteret er indfarvet i karrosserifarven og blender ind i kofangeren.
Artiklen fortsætter efter annoncen




