Elbiler

Elbilkøbere er mindre loyale mod bilmærker

Bilkøbere har længe haft tendens til at være loyale overfor et enkelt mærke, men det er der lavet om på med elbilens komme.

mindre loyale

Næsten halvdelen af alle bilkøbere vælger en model fra samme mærke, når de skifte bilen ud. Men elbilkøberne er mindre loyale. Her er 85 procent åbne for at skifte mærke. Det viser en ny undersøgelse fra amerikanske Edmunds, der fører statistik med bilsalget.

Det bekræftes af indkøbsstatistikkerne. I første kvartal i år valgte 63 procent af elbilkøberne at købe et andet mærke end det de kom fra. Det er højere end de samlede tal for alle bilkøb, hvor kun 53 procent valgte at skifte mærke. Elbilkøbere ser således ud til at være mere tilbøjelige til at hoppe mellem forskellige bilproducenter, meget afhængig af hvilken ny teknologi der tiltrækker mest.

Edmunds tal er godt nok baseret på amerikanske salg. Men samme tendens gør sig gældende herhjemme, hvor Tesla topper salgslisterne foran traditionelle mærker som Volkswagen, Audi og Volvo.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også koreanske mærker som Hyundai og Kia har fået fornyet interesse fra danskerne kva deres elbiler.

– Traditionelt regner bilproducenter med forbrugerloyalitet for at retfærdiggøre deres salgspriser. Men forbrugernes interesse for elbiler kombineret med det begrænsede antal muligheder på markedet får kunderne til at sætte sig bag rattet i mærker, de aldrig har kørt før, siger Edmunds analytiker Jessica Caldwell.

Yngre købere er mindre loyale

Undersøgelsen peger også på, at de grupper, der er mest interesserede i at købe en elbil, primært er yngre købere og dem, der i højere grad køber premiummærker.

MERE OM SAMME EMNE:

75 procent af de 25- til 34-årige og 79 procent af premiumbilkøberne ønsker at købe en elbil. Derfor mener Edmunds, at for at bilproducenterne skal kunne opbygge mærkeloyalitet på elbilmarkedet, er det disse to grupper, de skal henvende sig til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

— Elbiler afviser de loyalitetsmønstre, som bilproducenterne har vænnet sig til, og det bliver interessant at se, om det voksende antal elbilmodeller fra almindelige mærker vil flytte forbrugerloyaliteten tilbage, eller om mærkeloyalitet hører fortiden til, siger Jessica Caldwell.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.