Kia EV6 er en af de elbiler, der kan lade hurtigst. Men den har haft en mangel, som Kia nu retter op på. En softwareopdatering introducerer nemlig EV-ruteplanlægning. Dermed behøver bilister ikke længere at bekymre sig om, hvor de skal lade deres elbiler, når de kører længere strækninger.
Navigationssystemet registrerer nu ladestationer langs ruten og tilføjer dem automatisk som via-punkter. Systemet genkender automatisk, hvis batteriniveauet er utilstrækkeligt til at nå destinationen og informerer chauffører om et udvalg af ladestationer i nærheden. For at sikre optimal ladetid vil bilen om nødvendigt automatisk starte batteriforberedelses-processen.
Den nye funktion er inkluderet i den seneste softwareopdatering, som Kia har sendt til modellerne EV6 og Niro EV.
Artiklen fortsætter efter annoncen

