Teknologi

Aarhus Universitet går Elon Musk i bedene

Aarhus Universitet er ved at teste en trådløs og implanterbar hjerne-chip, der kan bruges i behandlingen af eksempelvis Parkinsons.

Aarhus Universitet
Neuralinks hjerne-implantat for konkurrence fra Aarhus Universitet.
Peter Engels RymingTekst afPeter Engels Ryming

Det Elon Musk-ejede firma Neuralink har i årevis arbejdet på en brugerflade, der skal forbinde hjernen med en computer – og det har skabt masser af omtale. Men hos Aarhus Universitet er de så langt fremme med et lignende projekt, at implantaterne lige nu ved at blive testet på mus.

Det såkaldte Stardust-projekt er EU-finansieret og formålet er at realisere en trådløs og implanterbar enhed i mikroskala (0,2 x 0,2 x 0,2 mm3), der kan bruges i behandlingen af eksempelvis Parkinsons. De første implantater er klar og er lige nu ved at blive testet på mus med Parkinsons.

Styres ved hjælp af lys

Implantatet fungerer ved hjælp af optogenetik. Det er en biologisk teknik til at kontrollere aktiviteten af ​​neuroner eller andre celletyper med lys. Enheden kan overvåge hjernen, indsamle data og transmittere den trådløst. Den kan også levere og frigive medicin i et meget specifikt område af hjernen. Samtidig har enheden intet batteri, men drives ved hjælp af ultralydsbølger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stardust-projektet koordineres af Farshad Moradi på vegne af Aarhus Universitet. Han er nyudnævnt professor på afdelingen for Elektronik og fotonik på Institut for Elektro- og Computerteknologi ved Aarhus Universitet.

– Min store passion er at gøre elektroniske systemer mindre og klogere. Et spor i mit arbejde handler om at udvikle et hjerneinspireret computersystem, der efterligner hjernes måde at behandle data på. Et andet spor handler om netop at udvikle enheder, der har et ekstremt lavt strømforbrug eller i sidste ende er batteriløse, siger Farshad Moradi.

MERE OM SAMME EMNE:

De batteriløse enheder eller enheder med ekstremt lavt strømforbrug skal gøre det muligt at implantere enhederne på steder, hvor det er vanskeligt at skulle skifte batteri. Eksempelvis i hjernen. Samtidig vil et computersystem, der fungerer på samme måde som hjernen, sandsynligvis være bedre til at kommunikere med hjernen og til at skabe mening ud fra den data, vi får fra hjernen, mener Moradi.

Selv om enhederne fra lige nu testes på mus, er der ingen indikation på, hvornår Aarhus Universitet kan teste på større pattedyr. Og i sidste ende mennesker. Læs mere om Stardust-projektet hos EU.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

LÆS OGSÅ