Albanien skriver verdenshistorie med et politisk eksperiment, der lyder som noget fra en Netflix-serie: Landet har udnævnt en kunstig intelligens til minister. AI’en hedder Diella – “solen” på albansk – og skal fremover styre hele landets offentlige udbud. Det rapporterer Reuters.
Premierminister Edi Rama præsenterede sin nye digitale kollega med løftet om, at Diella vil sikre, at alle kontrakter bliver uddelt uden korruption. Og det er ikke småting, der er på spil. Offentlige udbud har i årevis været den helt store skandale-zone i Albanien, hvor både politikere og gangsternetværk har haft fingrene langt nede i statskassen.
– Diella er den første minister, der ikke er fysisk til stede, men er skabt af kunstig intelligens, sagde Rama, da han afslørede sin nye kabinetliste.
Artiklen fortsætter efter annoncen

