Anmeldelse: DJI Mini 2

En sjælden gang imellem falder man over et produkt, hvor ydelse, pris og forventninger går op i en højere enhed. Et sådant er DJI Mini 2. Det er kinesernes andet forsøg på at lave en såkaldt mini-drone (den første var DJI Mavic Mini) og den er tæt på perfekt. Mini 2 har fået et 4K-kamera, der kan filme med 30 billeder i sekundet og skyde fotos i RAW-format. Den har fået stærkere motorer, der gør den hurtigere og mere modstandsdygtig i vinden og så er den bare … nuttet. Jeg mener, se den! Nå, ja, og så er den helt utrolig nem at flyve.

Der er naturligvis stadig plads til forbedringer, når engang Mini 3’eren skal laves, og det skal jeg nok komme ind på, men først: Mere ros. DJI har nemlig udstyret dronen med to væsentlige forbedringer i forhold til Mavic Mini. Den største er uden tvivl OcuSync 2.0, der hidtil har været forbeholdt de større droner. Kontakten mellem mini-droner og controller er typisk via en – ret begrænset – wifi-forbindelse, men ikke her, i stedet bruges DJI’s eget såkaldte OcuSync-system. Det giver ikke alene en helt sindssyg rækkevidde (teoretisk op til 10 kilometer) og en klippestabil forbindelse mellem drone og controller, men også mindre forsinkelse i signalet og mulighed for at overføre video i bedre kvalitet i realtid.

Den anden er selve controlleren, der nu er magen til controllen fra den noget dyrere Mavic Air 2, og den er væsentlig bedre end tidligere generationer. Ikke mindst fordi mobiltelefonen nu monteres oven over styreredskaberne. Det er ganske enkelt bare mere ergonomisk fornuftigt. For det andet kan det relativt store batteri i controlleren (5.200 mAh) nu oplade telefonen, så mobilen ikke løber tør for strøm mens man flyver.

• 

• 

• 

• 

God til både begyndere og øvede

Størrelsen – eller rettere vægten — betyder, at DJI Mini 2 er god til begyndere. Den kræver nemlig ikke dronebevis, modsat sine større søskende (se boksen ‘Kræver ikke dronekort’). Den har, ligesom forgængeren, indbygget en række forskellige forudprogrammerede flyvetricks, der gør det nemt at komme i gang med at lave sjov. Der er fem af slagen, nemlig Dronie, Circle, Felix, Rocket og Boomerang.

Der er også understøttelse for panoramabilleder, hvor dronen automatisk skyder imponerende panoramaer, enten som en 360-graders kugle, 180-graders ‘bredformat’ eller simpel vidvinkel. Samtidig har den tre flyve-modes, der skiftes direkte på controlleren; Cine (langsom), Normal og Sport (hurtig). Den er, med andre ord, ret nem at komme i gang med. Men den er bestemt ikke bare legetøj, for det indbyggede 4K-kamera giver helt nye muligheder, hvis det er video, man er ude efter.

Fin videokvalitet

Kamerasensoren kan skyde billeder på op til 12 megapixel i RAW-format og 4K-video med op til 30 billeder i sekundet. Forgængeren kunne optage i maksimalt 2,7K. Kameraet hænger, naturligvis, i en gimbal der selv kompenserer, hvis dronen hænger skævt i vinden. Den gør også, at kameraet kan tiltes op og ned (-110° til 35°) direkte fra controlleren.

Selve videokvaliteten er rigtig god. Der er mulighed for at indstille både lukketid, blænde og ISO manuelt, eller man kan vælge at lade det hele eller dele køre på automatik. Jeg fandt ud af, at jeg fik de bedste resultater, hvis jeg låste eksponeringen og indstillede blænden manuelt – der er zabrastriber til hjælp, så man kan se, hvis områder er overbelyst. Det er ekstra vigtigt, da DJI Mini 2 kun har én farveprofil – og vil man kunne korrigere farver i efterredigeringen, skal man for alt i verden undgå overbelysning.

Kan man finde ud af at hive i håndtage, er der mulighed for at at klemme rigtig gode billeder ud ad dronen. Jeg vil anbefale Youtube, der er en sandt overflødighedshorn af gode guides til kameraet i Mini 2’eren.

Her er en video, der er lavet under min første flyvetur med dronen. Alle optagelser er lavet “ud-af-boksen” og uden efterfølgende farvekorrigering. Som det ses, er solen en drillepind, der manuelt skal tages højde for …

Ikke bare ros …

Nå. Efter mange liniers ren ros er det også blevet tid til at tale om de ting, man ikke får med DJI Mini 2. Flyvetiden er et par minutter kortere end på den dyrere Mavic Air 2, men ikke noget væsentligt. Det er til gengæld manglende sensorer. DJI Mini 2 har kun sensorer på bugen, så den kan måle højden.

I modsætning til sine dyrere familiemedlemmer har Mini 2 derfor ikke ‘obstacle avoidance‘. Du kan teoretisk flyve den frontalt ind i en mur uden at den brokker sig. Før bagefter, forstås. Det betyder også, at eksempelvis Follow-funktionen er væk; du kan altså ikke sætte dig på din mountainbike og få dronen til at følge efter dig gennem skoven. Den vil simpelthen brage ind i det første, det bedste træ, der står i vejen.

Det er stadig muligt at plotte ind på et kort, hvor dronen skal flyve, men avancerede funktioner som ActiveTrack og Point of Interest er også klippet væk. Det vil være oplagt (og meget ønsket af undertegnede), at DJI putter flere sensorer i Mini 3, når den kommer, så vi kan få lidt sikkerhed tilbage.

Et par ord mere om batteritiden / flyvetiden. Skulle du nu have fået lyst til at investere i DJI Mini 2, så lad være med at begå samme fejl som undertegnede. Jeg var nærig og købte den almindelige pakke. Den fås også i en såkaldt Fly More-kombi, der godt nok er 1.100 kroner dyrere, men den vil spare dig penge i længden.

I Fly More-pakken er der både taske, propelholder, et 128GB microSD-kort og – vigtigst af det hele – to ekstra batterier samt en oplader, der kan lade alle tre batterier på samme tid. En halv time går hurtigt, når man flyver rundt og jagter det perfekte skud. Så er det sagt. Ekstra batterier koster 500 kroner stykket, så de 1.100 er hurtigt “tjent ind”. Har du ikke opladeren, skal dronen i øvrigt også oplades med et kabel direkte i USB-C stikket. Jeg måtte irriteret gå i butikken og købe delene løst bagefter. Dumt.

iNPUT mener …

Spørgsmålet er egentlig ikke, om DJI Mini 2 er en god drone. Det er den. Den er faktisk helt fantastisk, prisen taget i betragtning. Spørgsmålet er nærmere, om du kan “nøjes” eller skal op i den dyrere Mavic Air 2 (eller anden tilsvarende drone). Air 2 har flere sensorer, kan selv undgå forhindringer og har en større kamerasensor, der skyder billeder i 48 megapixel og 4K-video med 60 billeder i sekundet. Det får du lov at betale næsten dobbelt pris for, med mindre du kan finde Air 2 på tilbud.

Kan du derimod “nøjes” med 4K/30fps (og har du ikke planer om at mountainbike i skoven med dronen på auto), så får du med Mini 2’eren en helt forrygende lille drone, der er helt utrolig nem at flyve – også for begyndere. Jeg vil til enhver tid anbefale den lille bandit.