Apple meddeler nu, at de midlertidig vil suspendere sin praksis med at lade ansatte lytte til uddrag fra Siri-samtaler for at forbedre den digitale assistent. Det sker efter at avisen The Guardian i sidste uge kunne fortælle, at de ansatte ofte hører optagelser med private diskussioner mellem læger og patienter, forretningsaftaler, tilsyneladende kriminelle handler, seksuelle møder og så videre.
”Vi er forpligtet til at levere en god Siri-oplevelse samtidig med at vi beskytter brugerens privatliv. Mens vi foretager en grundig undersøgelse, suspenderer vi Siri-klassificeringen globalt. Som en del af en fremtidig softwareopdatering vil brugerne desuden få mulighed for at selv at vælge, om de vil deltage i forbedringsprogrammet,” skriver Apple i en besked til The Verge.
MERE OM SAMME EMNE:
Apple kommer ikke ind på, om de fortsat vil gemme optagelserne på deres servere, eller om suspenderingen også gælder optagelser. I øjeblikket gemmes optagelser af udvalgte Siri-samtaler i mellem et halvt år og to år.
Artiklen fortsætter efter annoncen

