Teknologi

Apple ramt af stort nedbrud

App Store, Arcade, Apple TV+ og flere andre Apple-tjenester er lige nu ramt af et nedbrud.

Apple Park
Apple Park.

[OPDATERING] Alt kører nu igen, som det skal. Siden sidst på eftermiddagen mandag har flere af Apples tjenester været ramt af nedbrud. Mens iCloud og iMessage problemer hurtigt blev løst, er App Store og Apple TV+ stadig ramt af afbrydelser, her fire timer senere.

På Apples hjemmeside kan man følge med i, hvilke tjenester der er ramt. Det kan gøres på deres Systemstatus, der løbende opdateres. Twitter- og Reddit-brugere kunne dog fortælle om problemerne lang tid før Apple fik opdateret siden.

Op til 26 tjenester har været påvirket, men mange af dem er blevet fikset.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skærmbillede fra mandag aften 20.15 (foto: iNPUT).

MERE OM SAMME EMNE:

Det er uvist , hvad der er årsag til nedbruddet. Men det er ikke første gang, det sker. I februar afbrød et servernedbrud forbindelsen til iCloud, FaceTime og en række andre tjenester.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.