Teknologi

Apple har åbnet for Apple One – sådan får du det

Apple har lanceret sit nye samlede abonnement, Apple One - se her hvad det koster, og hvordan du får det.

Apple One

Da Apple i September annoncerede iPad Air fortalte de samtidig, at man vil kunne få et samlet abonnement på stort set alle deres tjenester, kaldet Apple One. Det abonnement er nu blevet til virkelighed, og du kan bestille via din iPhone, din iPad eller din Mac.

Apple One Priser og abonnementer

Priserne er som følger:

  • Individuelt. Indeholder Apple Music, Apple TV+, Apple Arcade og 50 GB iCloud-lagring for 135 kroner om måneden.
  • Familie. Indeholder Apple Music, Apple TV+, Apple Arcade og 200 GB iCloud-lagring for 185 kroner om måneden, og abonnementet kan deles mellem op til seks familiemedlemmer. 

Det personlige abonnement giver besparelser på over 40 kroner om måneden, mens Familie-abonnementet giver besparelser på over 60 kroner om måneden. Besparelser er baseret på almindelig månedlig betaling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Du finder muligheden for at abonnere ved at gå ind i Indtillinger og derefter trykke på dit navn øverst. Under Abonnementer har du nu mulighed for at vælge “Få Apple One”.

Dernæst kan du vælge imellem de to abonnementstyper. Vi har ikke fået pressemeddelelse fra Apple endnu, men vi formoder at alle nu har muligheden – i hvert fald er alle Apple enheder her på redaktionen klar til at starte et Apple One abonnement.

Gratis prøveperiode men ikke “premier abonnement”

MERE OM SAMME EMNE:

Ligesom med de fleste andre streamingtjenester får du en måneds gratis prøveperiode på den samlede pakke. Desværre for danske Apple brugere kommer hverken Apple Fitness+ eller Apple News+ til Danmark i første omgang, og derfor er der heller ikke mulighed for et “premier” abonnement med de to tjenester indbygget.

Du kan læse mere om Apple One hos Apple her.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.