×
Elbiler

Audi teaser for deres e-Tron sedan – vises frem i morgen

Audis nye e-Tron sedan bliver lanceret i morgen på LA Auto Show i morgen

Stort set alle de “gamle” bilproducenter har endelig (bedre sent end aldrig) fået øjnene op for, at fremtiden er elektrisk. Det gælder også Audi, og i morgen lanceres deres bud på en lækker sedan i luksusklassen, Audi e-Tron, i en sedan version. Den nye bil vil være at finde på LA Autoshow i USA.

Konceptbil

Sedan udgaven er ikke planlagt til at blive sat i produktion fra 2020, så bilen der bliver vist frem i morgen er formentlig kun en konceptbil. Den nye sedan er baseret på Porsches Taycan platform (tidligere Mission-E) og vil være en klassisk sedan der kan tage kampen op med Teslas Model S.

100kWh

Rækkevidden på den nye e-Tron skulle blive omkring 400 kilometer på et 100kWh batteri – det svarer til den “største” Model S fra Tesla – omend rækkevidden er noget større på Teslaen, hvilket kunne tyde på, at e-Tron bliver en lidt tungere bil. Alle de tekniske specifikationer bliver vi klogere på i morgen.

Prisen er der intet nyt om, men forvent at “dyr” er et godt bud. Den allerede lancerede SUV i e-Tron-serien koster 74.800$, hvilket er en ganske voldsom pris.

iNPUT er inviteret til at prøvekøre Audi e-Tron i SUV versionen over de nærmeste dage, så hop forbi Facebook og giv os et like – så kan du se hvordan det går i Abu Dhabi, når vi sætter os bag rettet i Audis bud på en lækker elektrisk SUV.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.