Audi har frigivet en række billeder af sine første fire elbiler – og deriblandt er en ny model, som forventes at blive den første, der er baseret på en helt ny elektrisk platform, som tyskerne har udviklet i samarbejde med Porsche. Bilen er en femdørs coupé og der vil nok gå rum tid inden vi ser den produktionsklare udgave, da den nye platform først er klar til produktion i starten af de nye årti.
I de sidste to år har Audi og Porsche samarbejdet om platformen, der hedder Premium Platform Electric (PPE). Den forventes at blive benyttet i nye modeller fra Volkswagens to premium-brands – og denne sedan skulle altså blive den første. I april, da de to bilproducenter præsenterede planerne for PPE, lød det således fra Rupert Stadler, der er bestyrelsesformand for Audi:
– De bedste hjerner fra begge virksomheder vil sammen sætte den tekniske kurs for fremtiden. Vi er forenet af mange fælles værdier, frem for alt, de bedste løsninger og bedste tilbud til kunderne.
Artiklen fortsætter efter annoncen





