LAS VEGAS: BMW’s iNext koncept udvikler sig mere og mere, og på CES har de en ny conceptbil med. Og den ligner ikke noget, vi tidligere har set. Den er selvfølgelig elektrisk og bliver selvkørende – men derudover får den også personlige assistenter integreret, og interiøret minder mere om en dagligstue med hyggelige møbler end et læderhelvede med store træpaneler og masser af knapper.
Som et boutique hotel
BMW siger selv, at de har designet konceptbilen ud fra et designkoncept der er inspireret af et boutique hotel. De bruger forskellige stoftyper, og bagsædet er formet mere som en bænk end et “almindeligt” sæde. Holger Hampf, der er chef for BMWs designafdeling, mener ikke det er et problem at bilen er meget utraditionel:
“BMW i-serien har mandat til at gå nye veje – hvor de andre serier har mere ”sort læder” og traditionelt bildesign – iNext er den første bil, der virkelig prøver at få dagligstuen ind i bilen.”
Artiklen fortsætter efter annoncen





