×
TeknologiTophistorie

Bosch viser fremtidens elcykel frem

Selv om den ligner noget fra en science fiction-film, er Bosch eBike Design Vision bygget udelukkende af eksisterende komponenter.

Tyske Bosch har længe leveret motorer til elcykler, men i dag går de linen ud og viser konceptet til en ny elektrisk cykel, der er spækket med forskellige Bosch-teknologier – Bosch eBike Design Vision. Cyklen er lavet for at fejre ti år med komponenter til elcykler – og i stedet for at proppe den med ting der måske kommer, er cyklen baseret på eksisterende teknologi, så den ikke bare er en fiks fremtidsvision.

– Vores mål med at udvikle eBike Design Vision er at vise, hvad der allerede er muligt i dag, når det kommer til funktionel designintegration og undersøge, hvor rejsen kan tage os i fremtiden, forklarer Bosch eBike Systems’ CEO Claus Fleischer.

eBike Design Vision har kulfiberstel og er udrustet med den højtydende Performance Line CX centermotor. Motoren er forbundet med en Bosch Powertube 625 batteri, der er gemt af vejen i stellet. Også støddæmperne er gemt af vejen i forgaflen.

De hydrauliske skivebremser har deres hydrauliske linjer ført gennem styret, for at bevare det rene look på cyklen. Bremserne er også udstyret med Boschs antilock-bremser, hvor controlleren til systemet er skjult bag den forreste bagagebærer.

Bagagebæreren er i øvrigt udstyret med en LED-forlygte, der har et matchende LED-baglygte indbygget i bagsiden af rammen. Bosch’s Nyon-computer er også indbygget i cyklens styr.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.