TeknologiTophistorie

Telia vil sælge data om kundernes bevægelser

Norske Telia-kunder skal fremover acceptere, at anonyme realtidsdata om deres færden sælges til både kommuner og virksomheder.

Teleselskabet Telia vil sælge produkter ud fra mobilitetsdata, der viser, hvordan folk bevæger sig i real-tid. Kunderne er norske byer, kommuner, teknologivirksomheder og andre, der kan bruge dataene til at styre beslutninger. Eventuelt hvor ressourcer og personale skal sættes ind. Det skriver det norske tech-medie digi.no.

Allerede nu sælger Telia bevægelsesdata, men det er “gamle” data med en forsinkelse på op til 48 timer. Fremover bliver det data, der opdateres hvert femte minut over en periode på 24 timer. Men målet er at reducere opdateringsintervallet til to minutter med en tidsserie på syv og derefter 30 dage.

 

Telia har allerede kørt et forsøgsprojekt med beredskabsstyrelsen i Oslo kommune. Kommunen modtager dataene fra Telia i realtid, og visualiserer dem på et Oslo-kort.

– Det giver et meget nyttigt overblik, der gør det meget nemmere at gennemføre tiltag hurtigt. For eksempel at flytte politi eller sikkerhedspersonale derhen, hvor der er flest mennesker, eller at implementere tiltag for at få flere bilister til at bruge offentlig transport, fortæller Osman Ibrahim, der er afdelingsleder hos akutmodtagelsen i Oslo kommune.

 

Anonyme data

Af hensyn til privatlivets fred er det mindste antal personer, der er registreret i et område, fem. Hvis der er færre end fem mobiltelefoner i det geografiske område, vil det blive udvidet, skriver Digi.no.

Telia har gjort meget for at sikre, at mobilitetsdataene ikke kan kobles til de personer, der ejer telefonerne.

– Da der er tale om netværksdata med følsomme oplysninger, er det vigtigt, at vi sikrer, at privatlivets fred er indbygget i hvert eneste trin i behandlingen af ​​dataene. Denne anonymisering skal ske meget tidligt i behandlingen, da dataene vil blive brugt i realtid, siger Olivia Lundholm, chef for produktudvikling i Telias Division X.

 

Herhjemme ophørte Telia med at eksistere, da den danske afdeling blev opkøbt af Norlys. Det er dog stadig Telia og Telenors netværk, det såkaldte TT Netværk, der bruges af mobilkunderne hos Norlys.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.