Elbiler er (stadig) dyrere at anskaffe end fossilbiler og analytikere frygter derfor, at udbredelsen af de elektriske biler bremses af den COVID-19-pandemi, der ikke bare går hårdt ud over sundheden, men også økonomien. Men en ny engelsk undersøgelse antyder, at det modsatte faktisk sker. Virussen har fået flere til at overveje en elbil i fremtiden.
Den hold-jer-hjemme- og karantænepolitik, der håndhæves både herhjemme og i mange andre lande, har fået folk til at rejse og køre langt mindre og det har haft en positiv effekt på luftkvaliteten i byerne – hvilket demonstrerer effekten ved at skifte til grøn transport. For nogle ser det ud til at have givet det bevis, de havde brug for, for at overveje at skifte til et elektrisk køretøj.
Det antyder en undersøgelse, foretaget af den britiske firmabilservice Venson Automotive. Spørgsmålet, de stillede, var: ‘Har virkningen af den nuværende COVID-19-lukning fået dig til at skifte mening om at købe et elektrisk køretøj?’
Artiklen fortsætter efter annoncen

