×
TV 2 Play

Dansk streamingtjeneste lukker og slukker

Streamingtjenesten Strive Sport har solgt rettighederne til spansk og italiensk fodbold til TV 2 og lukker ned for sin tjeneste i Danmark.

Det varerede ikke længe, det eventyr. Den bare halvandet år gamle streamingtjeneste Strive Sport lukker nu ned i Danmark. Rettighederne til tjenestens guldæg, fodbold fra Italien og Spanien samt Major League Soccer, er blevet solgt til TV 2, der vil vise kampene på sin nye sportskanal, TV 2 Sport X i det nye år.

– TV 2 har fulgt det, vi har bygget op med Strive, og jeg er glad for, at de her rettigheder havner på så erfarne hænder. La Liga, Serie A og MLS vil fortsat udvikle sig som en vigtig del af TV 2’s satsning med TV 2 Sport X, siger Kristian Hysén, administrerende direktør for IMG, som driver Strive Sport, i en pressemeddelelse.

IMG har allerede solgt rettighederne til kampene fra i Sverige, men fortsætter – i hvert fald indtil videre – uændret i Norge. 

Strive Sport tjenesten opstod efter, at IMG havde problemer med at få solgt visningen af kampene til en “rigtig” tv-kanal. Strive indgik senere en aftale med netop TV 2. Frem til nytår vil kampene blive vist på både Strive Sport og TV 2 Play. Når TV 2 Sport X åbner på TV 2 Play den 4. januar, vil få kunder – gætter vi på – hos Strive Sport få tilbud et TV 2 Play abonnement i stedet. 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.