Vil du være blandt de første, der kan køre rundt i Peugeot e-208 herhjemme, kan du allerede nu reservere et eksemplar af minibilen, der kommer på vejene i starten af næste år. Der er dog endnu ikke nogen fastlagt dansk pris – men den forventes at blive på omkring 250.000 kroner.
Peugeots elbil gemmer på en 50kWh batteripakke, der giver bilen en rækkevidde på op til 340 kilometer (WLTP). Motoren er en 100 kW variant – svarende til 136 hk – med et drejningsmoment på 260 nm.
Peugeot e-208 kan oplades via en almindelig stikkontakt, men via en ladestander kan der opnås 11 kW – og på offentlige hurtigladere kan bilen håndtere 100 kW, så batteriet kan oplades 80 procent på en halv time.
Artiklen fortsætter efter annoncen




