×
TeknologiTophistorie

[OPDATERET] Den store Sonos-opdatering er begyndt

Nu skal fårene skilles fra bukkene, så at sige. Sonos har allerede omdøbt den gamle app til Sonos S1 – og senere i dag kommer den nye app og ditto firmware.

Sonos lovede, at den 8. juni blev dagen – og det lader til at de holder, hvad de lovede. Den nuværende Sonos-app på Android og iPhone er nu blevet omdøbt til Sonos S1 Controller – app’en er blevet opdateret her til formiddag. Og senere i dag lander så den nye Sonos-app, der blandt andet åbner op for at nyere Sonos-højttalere kan håndtere hires-lydformater.

[OPDATERET] Sonos S2 er landet. Når du har installeret Sonos S1-opdateringen via App Store eller Google Play, skal du gå ind i Indstillinger –> Systemværktøjer, hvorfra du kan tjekke, om dit system er Sonos S2-kompatibelt. Hvis det er, kan du hente den nye Sonos-app.

Opdateringen kommer også lige i tide til, at Sonos sender tre nye produkter i butikkerne, nemlig den fremragende Dolby Atmos-soundbar Sonos Arc (som vi har anmeldt her) samt opdaterede udgaver af Play:5 (nu Sonos Five) og Sonos Sub. De lander i butikkerne onsdag.

Dagens opdatering bliver den mest gennemgribende nogensinde på Sonos-systemet. Amerikanerne har siden begyndelsen sat en ære i, at selv ældre produkter fortsat fungerer som de nyere, men med dagens opdatering opdeles de ældre og nyere produkter i to kategorier S1 og S2. Ifølge Sonos er de ældre produkter begyndt at hæmme den fortsatte udvikling, da de simpelthen ikke længere kan levere den regnekraft, der er behov for til eksempelvis hires-lydformater.

De ældre S1-produkter vil fortsat fungere og modtage sikkerhedsopdateringer, men de vil ikke længere modtage ny funktionalitet. Det vil fremover være forbeholdt de nyere S2-produkter.

S1 S2
Oversigt over Sonos S1 og S2-kompatible produkter.

Undertegnede har haft mulighed for at køre med betaudgaven af den nye Sonos-app i de seneste uger, i forbindelse med vores anmeldelse af Sonos Arc (der kræver den nye S2-firmware / app). Jeg har taget et par billeder fra brugerfladen, som kan ses her:

Sonos S2
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.