Kia Niro – eller e-Niro – er en af de mest populære elbilsmodeller herhjemme. Der er blevet indregistreret knapt 2.500 af dem siden introduktionen i 2019. Inden længe sender Kia en opdateret udgave på gaden. Den viste de frem allerede i november sidste år, men de udelod væsentlige detaljer om bilens tekniske formåen.
Nu har de endelig frigivet flere detaljer om elbilens bestykning, så vi kan sammenligne den nuværende Kia Niro med den nye model. Det er Kia i Sverige, der har været tidligere ude end den danske importør.
Lad os bare udløse spændigen: Der lader ikke til at være den helt store forskel mellem de to modellers tekniske formåen. Rækkevidden er godt nok blevet 8 kilometer længere på 2022-udgaven, men tallet er endnu ikke WLTP-godkendt, så det kan ændres.
Artiklen fortsætter efter annoncen


