Elbilen er ikke længere bare et transportmiddel. Den er også ved at blive et værktøj, der kan hjælpe med at holde styr på et presset elnet – og samtidig gøre den grønne omstilling billigere for alle. Problemet er bare, at alt for mange danskere stadig ikke bruger den mulighed.
I takt med at Danmark får mere strøm fra sol og vind, bliver elsystemet mere følsomt. Solen skinner ikke altid, når vi har brug for strømmen, og vinden blæser ikke nødvendigvis, når prognoserne siger det. Derfor har elnettet brug for fleksibilitet. Og her er elbiler pludselig blevet langt mere interessante, end mange bilejere måske tror.
Allerede nu er omkring 175.000 danske elbiler koblet til intelligent opladning. Det svarer til cirka 30 procent af de godt 583.000 elbiler, der i dag er indregistreret i Danmark. Det er højt i international sammenhæng, men det er stadig kun begyndelsen. For potentialet er markant større.
Artiklen fortsætter efter annoncen

