Støvsugermagnaten James Dyson har delt nye fotos og flere informationer om den elektriske bil som firmaet arbejdede på – men måtte droppe i oktober sidste år. I et blog-indlæg på Dyson-hjemmesiden fortælles der i tekst, billeder og videoer om projektet, som han for nyligt fortalte har kostet ham 4,2 milliarder kroner.
I indlægget beskrives bilen som en “radikalt anderledes bil, der var fyldt med teknologi”. James Dyson fortæller desuden, at firmaet “løste mange problemer, der traditionelt er forbundet med elektriske køretøjer”.
Han kommer ærgerligt nok ikke ind på, præcis hvad det var for problemer – eller hvordan de blev løst, så påstanden hænger og blafrer lidt i vinden.
Artiklen fortsætter efter annoncen







