Elbiler

Elbilsalget satte rekord i august

Med 3.050 nye elbiler udgjorde elbilerne 19 procent af bilsalget i august måned. Det er den hidtil højeste andel på en kalendermåned.

elbilsalget

Med 3.050 nye elbiler udgjorde elbilerne 19 procent af bilsalget i den forgangne måned, som i alt bød på 15.844 nye personbiler. Det er den hidtil højeste andel på en kalendermåned. Elbilerne overskygges dog stadig af plugin-hybriderne, der udgjorde 21 procent af bilsalget. Dermed er 40 procent af bilsalget i august måned gået til batteribiler.

Personbilsalget oplevede i august en tilbagegang i forhold til samme periode sidste år, hvilket dog dårligt kan sammenlignes pga. sidste års corona-nedlukning. År-til-dato er der nyregistreret 125.743 personbiler, hvilket er på niveau med sidste års 124.947 nyregistreringer ved augusts udgang.

– Vi oplever god aktivitet i bilsalget for tiden, der dog er præget af udfordringer med leverancer fra underleverandører til bilfabrikkerne, hvilket kan give længere leveringstider, udtaler Mads Rørvig, adm. direktør, De Danske Bilimportører.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med 6.453 nye elbiler og plug-in hybridbiler udgjorde de opladelige biler 40 procent af augusts samlede aktivitet – den højeste andel i Danmark nogensinde. Til sammenligning udgjorde de opladelige biler 20 procent af bilsalget i august 2020.

MERE OM SAMME EMNE:

– Trods denne måneds rekord i solgte elbiler, sætter antallet af ladestandere i Danmark en begrænsning på elbilsalget. Kunderne oplever ikke at lademulighederne er tilstrækkelige, så det er afgørende, at der virkelig bliver sat turbo på udbygningen af vores ladeinfrastruktur i Danmark, hvis udviklingen skal fortsætte, udtaler Mads Rørvig.

elbilsalget

Så snart de mere uddybende tal for august måned frigives fra Bilstatistik.dk, opdaterer vi naturligvis vores Elbil Zeitgeist.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.