Teknologi

Elon Musk hævder, at X er under angreb

Motorsavsmanden peger mod Ukraine som udgangspunkt for et stort cyberangreb mod X, men eksperter er uenige.

X

Elon Musk hævder, at hans sociale medieplatform X var offer for et “massivt cyberangreb” mandag, hvilket resulterede i store driftsforstyrrelser for brugere verden over. Ifølge Musk stammer angrebet fra “Ukraine-området,” men han har ikke fremlagt konkrete beviser for, hvem der står bag.

“Vi er ikke helt sikre på, hvad der skete,” siger Musk i et interview med Fox Business Network. “Men der var et massivt cyberangreb, der forsøgte at bringe X-systemet ned, med IP-adresser, der stammer fra Ukraine-området.”

X oplevede omfattende nedbrud, hvor tusindvis af brugere rapporterede problemer med at tilgå platformen. Ifølge overvågningstjenesten DownDetector begyndte problemerne tidligt mandag morgen, og på sit højdepunkt meldte over 40.000 brugere om fejl. X var dog igen oppe at køre senere på dagen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Eksperter har dog sat spørgsmålstegn ved Musks påstande om angrebets oprindelse. Cyberkriminelle bruger ofte teknikker som “spoofing” til at skjule deres egentlige lokation, og flere analytikere peger på, at Ukraine ikke ville have noget at vinde ved et sådan angreb.

“Spørgsmålet er: Hvem har fordel af det her? Og det er ikke Ukraine,” siger Alex Plitsas fra Atlantic Council til mediet New York Post.

MERE OM SAMME EMNE:

Plitsas antyder, at Rusland kunne have interesse i at få det til at se ud som om, Ukraine står bag. Andre eksperter nævner også den anonyme hackergruppe Anonymous som en mulig gerningsmand, da de tidligere har været kritiske over for Musk.

Selvom Musk ikke har givet yderligere detaljer om det påståede cyberangreb, understregede han, at X jævnligt udsættes for angreb, men at dette var i en “helt anden liga.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.