Fallout-serien har 20 år på bagen og et rigt og underholdende retrofuturistisk univers som nu skal danne baggrund for et helt nyt brætspil.
Klassisk rollespilsserie
Det er 20 år siden, det første Fallout så dagens lys. Og siden den dag har spillere boltret sig mellem supermutanter, radscorpions, robotter og nukleare raketkastere. Spillene skildrer en dyster dystopisk fremtid efter en atomkrig, der lagde verden øde og efterlod forskellige fraktioner og muterede væsner i kamp om ruiner og ødemark – det hele skildret i et halvtredserfuturisk look.
Folkene bag XCOM og X-Wing
Den verden har givet afsæt for en lang række spil og udvidelser, og kommer nu også til at danne baggrund for et spil fra Fantasy Flight Games – firmaet står bag en lang række storhittende brætspil og har også tidligere gjort det i spil baseret på computerspil. Således er både The Witcher, Doom og XCOM blevet til populære brætspil, hvor særligt XCOM lykkedes med at oversætte computerspillets strategiske panikbeslutninger til et hektisk brætspil.
Artiklen fortsætter efter annoncen





