En bil, der kan forcere trapper uden at det mærkes i kabinen, lyder måske som science fiction – men det er virkelighed med den nye Yangwang U7 fra BYD’s luksusmærke. Den ultra-ambitiøse sedan sætter en ny standard for komfort og teknologi i den kinesiske bilindustri og tager kampen op med de tunge drenge fra Europa.
Yangwang U7 er det nyeste skud på stammen fra BYD’s eksklusive sub-brand og skal positionere sig i det øverste lag af luksusbiler – dog uden at prisen skræmmer helt så meget som konkurrenterne. Med en startpris på 628.000 yuan (cirka 609.000 kroner) koster den langt mindre end det millionklasseniveau, mærket tidligere har antydet.
Men det er ikke kun prisen, der vækker opsigt. Bilen er spækket med banebrydende teknologi, hvor særligt affjedringssystemet DiSus-Z trækker overskrifter. Systemet bruger data fra både LiDAR og kameraer til at analysere vejforholdene en halv sekund før bilen når frem – og justerer så affjedringen og bilens højde i realtid.
Artiklen fortsætter efter annoncen



