×
Teknologi

Forskere har koblet 3D-printet plastik på wifi uden brug af elektronik

Her er en opfindelse med kolossalt potentiale; 3D-printede enheder sender data over nettet uden brug af strøm.

En af ulemperne ved at have smarte enheder, der kobler på nettet, er, at de konstant skal have strøm. Enten via et batteri eller via stikkontakten. Det er et forskningsprojekt på University of Washington ved at ændre på – det er lykkes dem at lave gadgets, der ikke behøver strøm for at sende data over wifi. Dermed kan f.eks. en smartphone modtage løbende data fra en tilsyneladende “død” enhed.

Det kunne være en vandmåler til håndvasken, en vægt, en lysdæmper til internetopkoblede lyspærer eller et anemometer, der måler vindhastighed. Mulighederne er nærmest uendelige.

Tandhjul er nøglen

For at skabe enhederne, brugte forskerne plastik, der indeholder ledende materialer som kobber og grafenfyldninger; til at kode bits af data brugte de tandhjul (tænder er 1 og mellemrummene 0’er) – og transmitterede dataene ved at bruge teknikken “wifi-backscatter”, der har visse ligheder med radar-teknologi. Ret forsimplet virker det ved, at en wifi-router sender radiobølger afsted mod en given enhed. Routeren kan mærke forandringer, der omsættes til 0’er og 1’ere, når objektet ændres og radiobølgerne kommer forandret tilbage til routeren.

Kan betjene en computer over wifi

De tre forskere, Vikram Iyer, Justin Chan og Shyamnath Gollakota, har allerede produceret adskillige fungerende enheder, som demonstreres i videoen ovenfor. Ud over de nævnte har trioen lavet knapper, der kan bruges til at betjene en computer – uden brug af strøm, ligesom de har lavet en Amazon Dash-lignende knap. Det hele er 3D-printet og fungerer uden brug af batteri.

Du kan læse forskernes eget skriv om opfindelsen her (PDF).

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.