I dag tages der hul på en meget stor omlægning af det digitale Danmark, når de første NemID-brugere får besked i Digital Post og af deres bank om, at de nu kan få MitID. MitID skal bruges til alt det, vi er vant til at bruge NemID til, f.eks. at logge på netbank, borger.dk og kommunikere med det offentlige.
Med MitID styrkes sikkerheden, så det også i fremtiden vil være trygt at benytte sit digitale ID på nettet.
– Nu begynder overgangen til MitID, hvor flere end fem millioner borgere over de kommende måneder skal begynde at tage det nye ID i brug – og det skal være en tryg oplevelse for alle. Derfor får alle NemID-brugere i disse dage et brev i Digital Post, hvor de får at vide, hvad de skal gøre for at få MitID, ligesom der vil være grundig information og hjælp at hente i overgangen til hele Danmarks nye digitale ID, siger Adam Lebech, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen.
Artiklen fortsætter efter annoncen

