Den voksende elektrificering af samfundet kræver ændringer, så vores elforbrug kan fordeles bedre. En af metoderne bliver intelligent styring af hjemmets strømforbrug, mener Energinet, der bakkes op af Teknologisk Institut og Dansk Energi. Det kan betyde, at al hjemmets store elslugere – opvaskemaskine, elbil, vaskemaskine, etc. – kun får tilført strøm, når der er vind til møllerne eller sol til solcellerne.
Jesper Nørskov Rasmussen, som er pressechef hos Energinet, forudser, at vi i de kommende år vil se apps og elabonnementer, der kombinerer data om vind, vejr, priser og CO2-udledning med borgernes elforbrug, skriver finans.dk.
– Det kan betyde elbiler, der automatisk lader op, når strømmen er grøn eller billig, eller elektriske varmepumper, der tager bestik af, om en vindfront er på vej, og finder det bedste tidspunkt at køle eller varme huset op, siger Jesper Nørskov Rasmussen til finans.
Artiklen fortsætter efter annoncen

