Teknologi

Svenske Plantagon vil dyrke fremtidens mad i skyskrabere

Plantagon

Planeten Jorden er ved at løbe tør for plads – befolkningstilvæksten gør, at vi ikke længere har landbrugsareal nok til at brødføde de mange mennesker. Samtidig flytter flere og flere sammen i de store byer, hvilket gør at maden skal transporteres længere – hvilket igen belaster miljøet. Med andre ord har vi brug for løsninger, der udvider mængden af mad – og nedbringer transporten fra produktionssted til forbruger. Nu har svenske Plantagon måske fundet løsningen.

Skyskraber med fødevareproduktion

Ideen er faktisk ganske simpel; en enorm glasskyskraber der har 16 etager med økologiske grøntsager, kaldet The World Food Building. Bygningen, der vil være 60 meter høj, bliver blandt andet financieret igennem crowdfunding. Bygningen vil, ifølge planerne, blive opført i Lindkjöping i Sverige – og skal være den første af mange, hvis det står til Plantagon. Firmaet har en lidt anden tilgang til projektet end den gængse: “Folk er trætte af, at virksomheder har en kort tidshorisont og bare går efter hurtig profit. Det tror vi er slut nu. Med vores op imod 100.000 støtter rundt om i verden vil vi vise, at crowdfunding kan få jobbet gjort,” siger Hans Hassle, der er generalsekretær i Plantagon.

500 tons mad om året

The World Food Building vil være i stand til at producere omkring 500 ton økologiske grøntsager om året. Udover fødevareproduktionen vil skyskraberen også indeholde kontorlokaler – og meget af den overskydende energi fra madproduktionen vil blive overført til opvarmning og nedkøling af kontorlokalerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

 

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.