×
Gaming

Glem Mass Effect, nu skal der skydes og lootes i Anthem

Det seneste Mass Effect efterlod ikke fans og anmeldere udelt begejstrede. En af grundene til, at spillet virkede lidt halvbagt var efter sigende, at en stor del af udviklerne blev trukket over og arbejdede på et nyt kæmpe projekt.

Shoot and loot

Det projekt skulle vise sig at være Anthem. Et såkaldt shoot and loot-spil, hvor man udover de traditionelle skydespilselementer jagter sjældne våben og udstyr, der kan gøre ens karakter endnu bedre.

Anthem foregår på en fjern planet fuld af monstre og andre fjender, hvor befolkningen lever i sikkerhed bag bymure og lejesoldater beskytter byen (byerne?) og påtager sig opgaver alene eller i hold uden for byens mure.

Missioner og samarbejde

Spillet har missioner og andre rollespilselementer og er også skabt til at blive spillet af venner, der samarbejder online. I stedet for rollespillenes traditionelle karakterer, så kan man udstyre sine kampdragter til flere forskellige roller, alt efter hvordan man foretrækker at kæmpe. Der er både snigskytter, store kanoner og en slags troldmænd.

Destiny + Titanfall + rollespil = Anthem?

Umiddelbart minder Anthem en del om Destiny – og Destiny 2, der også er på trapperne – med en smule Titanfall smidt oven i. Og selv om Mass Effect-spillene havde massere af 3D-skyderi, så er Anthems noget mere ambitiøse 3D-verden, hvor man kæmper til lands, i luften og under vandet på én gang noget helt nyt for Bioware.

Spillet er udviklet af BioWare i Dices Frostbite-engine og ser lovende ud. Vi håber på en åben demo, så vi kan prøve det af, inden vi skal beslutte os. Du kan selv se gameplay-videoen ovenfor, og danne dig din egen mening. Eller læse mere på spillets hjemmeside.

Anthem kommer på gaden til pc, PS4 og Xbox One engang i 2018.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.