Godt nyt til Star Trek fans: “Picard” har premiere i morgen

En af de mest elskede Star Trek figurer er tilbage i en ny serie

Hvis du er fan af Star Trek har du måske set med i den nye Netflix serie Star Trek Discovery, der havde premiere på sæson 2 sidste år ved denne tid og forhåbentlig snart er klar med endnu en sæson. Men nu er der endnu mere at tage sig til, hvis du elsker universet – især, hvis du også elsker de ældre Star Trek serier hvor Jean Luc Picard havde hovedrollen. Forudsat altså, at du har et Amazon Prime abonnement, for det er det eneste sted, du vil kunne se den nye serie i Danmark.

Patrick Steward er tilbage som Picard

Patrick Steward ER Jean Luc Picard. Derfor er han naturligvis også den absolutte hovedrolle i den nye serie. I første afsnit bliver den nu pensionerede Picard opsøgt af en ung kvinde som har en forbindelse til The Borg, en af de mest uhyggelige Star Trek “racer” nogensinde. Så bliver han naturligvis nødt til at gøre noget og er helt klar til at tage ud i rummet igen – men møder modstand hos Føderationen. I traileren er der i øvrigt også gensyn med Data og Number One.

 

Der er altså nostalgi på alle måder når premiere afsnittet bliver offentliggjort i morgen.

En sæson mere på vej

CBS/Amazon har allerede fornyet serien før det første afsnit er blevet sendt, så de må virkelig tro på at den nye serie bliver et hit.

 

Picard har altså premiere i morgen på Amazon Prime.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.