Tivolis app, Mit Tivoli, har været udsat for et hackerangreb, der har givet uvedkommende adgang til flere hundrede kunders oplysninger, deriblandt navne, adresser og telefonnumre. I nogle tilfælde endda fragmenterede kreditkortsoplysninger. Det fortæller nyhedsmediet Version2. Angrebet skete i starten af august måned.
– Omkring 15 procent af de kompromitterede brugere har haft et betalingskort gemt på deres profil. Vi har selvfølgelig tjekket alle sammen igennem, og der er ikke blevet fortaget et eneste køb på de kort, siger Jonas Buhl Gregersen, Tivolis direktør for it- og forretningsudvikling, til Version2.
Han fortæller at hackerne kun har haft adgang til brudstykker af kortnumrene, da selve kortoplysningerne opbevares hos Tivolis betalingsindløser og ikke hos Tivoli selv. Det har heller ikke været muligt for indbrudstyvene at købe eks. Turbånd i Mit Tivoli-app’en, da det kræver, at man indtaster kortets kontrolcifre.
Artiklen fortsætter efter annoncen

