Danske Henrik Fisker har altid været god til at skabe opmærksom – og nu hopper vi på den igen. Nu meddeler han nemlig, at pave Frans vil modtage en elektrisk pavemobil i form af en ombygget udgave af (den endnu ikke-eksisterende) Fisker Ocean SUV. Det fortæller Fisker i en pressemeddelelse.
Han har skam allerede lovet bilen til paven personligt. Sammen med hustruen Geeta Gupta-Fisker mødtes han med paven i Vatikanet torsdag, hvor han præsenterede billeder af pavemobilens design.
“Jeg blev inspireret af at læse, at pave Frans er meget opmærksom på miljøet og indvirkningen af klimaændringer for fremtidige generationer. Det indre af den pavelige transport fra Fisker Ocean vil indeholde en række bæredygtige materialer, herunder tæpper lavet af genbrugte plastflasker fra havet,” skriver Fisker i pressemeddelelsen.
Artiklen fortsætter efter annoncen




