×
ElbilerTophistorie

Henrik Fisker i parløb med Foxconn om ny elbil

Den kinesiske gigant Foxconn vil ind på markedet for elbiler og det bliver Henrik Fisker, der skal hjælpe dem. Første bil kommer i 2023.

Danske Henrik Fisker meddeleler i dag, at Fisker Inc. har underskrevet et forståelsespapir, Memorandum of Understanding, med Hon Hai Technology Group – bedre kendt som Foxconn. Sammen skal de udvikle en elektrisk bil, der skal ramme den brede masse. De forventer at producere mere end en kvart million eksemplarer af bilen årligt.

Samarbejdet har fået navnet Project PEAR (Personal Electric Automotive Revolution), hvilket er temmelig morsomt i betragtning af, at en af Foxconns største kunder – hvis ikke den største – er Apple.

Målet er, at PEAR skal udmunde i en elektrisk bil, der skal lanceres allerede om halvandet år – nemlig i fjerde kvartal 2023. Inden da skal Henrik Fiskers første elbil, Ocean SUV’en lanceres i Q4 2022.

– Oprettelsen af Project PEAR med Foxconn forener to ligesindede og supplerende virksomheder, der hver især fokuserer på at skabe ny værdi i en traditionel industri. Vi vil skabe et køretøj, der krydser sociale grænser, samtidig med at vi tilbyder en kombination af avanceret teknologi, ønskeligt design, innovation og værdi for pengene, fortæller Henrik Fisker i en pressemeddelelse.

Henrik Fisker
Skitse der giver hint om, hvordan Fisker/Foxconn-bilen skal se ud.

Hos Foxconn glæder man sig over samarbejdet, der skal hjælpe den kinesiske gigant ind på markedet for elektriske biler:

– Samarbejdet mellem vores firmaer betyder, at det kun tager 24 måneder at producere det næste Fisker-køretøj – fra forskning og udvikling til produktion, hvilket er halvdelen af den tid, der traditionelle kræves for at bringe et nyt køretøj på markedet, siger Young-way Liu, der er bestyrelsesformand hos Foxconn Technology Group.

Fisker/Foxconn-bilen er planlagt til at komme på markedet i både USA, Europa, Kina og Indien. Den skal bygges af Foxconn-fabrikkerne.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.