×
ElbilerTophistorie

Her er dansk pris på Henrik Fiskers elbil

Da Henrik Fisker præsenterede produktionsudgaven af Fisker Ocean, overraskede han også med dansk pris på elbilen.

Onsdag kunne danske Henrik Fisker langt om længe præsentere produktionsudgaven af Fisker Ocean elbilen, komplet med varianter, specifikationer og – ganske overraskende – priser. Bilen sendes i produktion i november næste år og kommer altså næppe ud på de danske veje førend 2023.

Der kommer tre varianter af Fisker Ocean og de danske priser starter ved bare 325.000 kroner; altså i samme niveau som eksempelvis Hyundai Ioniq 5 og Kia EV6. For de penge får man Ocean Sport-varianten, der har følgende konfiguration:

  • Ocean Sport. Forhjulstrukken enkeltmotor med 275 hestekræfter og en acceleration fra 0 til 100 km/t på 7 sekunder. Batteripakken giver en rækkevidde på op til 440 kilometer.

De to andre varianter, Ultra og Extreme, er der endnu ikke kommet pris på, men de har følgende specifikationer:

  • Ocean Ultra. Firehjulstræk og en rækkevidde på op til 610 kilometer. De to motorer leverer 540 hestekræfter til bilen, der kan accelerere fra 0-100 km/t på 4 sekunder.
  • Ocean Extreme. Har en rækkevidde på op til 630 kilometer og har også firehjulstræk. Motorererne leverer 540 hestekræfter og en acceleration fra 0-100 km/t på 3,7 sekunder.

Alle varianter af Fisker Ocean har fem døre og fem sæder. Det er en forholdsvis stor SUV og kabinens materialer er skabt af plast fra havet – eksempelvis genbrugte fiskenet. Deraf navnet. Bilen vil kunne fås med enten soltag i fuld længde eller solceller på taget, der bidrager til rækkevidden.

Drejelig skærm

Bilen vil være udrustet med en 17,1 tommer stor trykfølsom ‘Revolve’-skærm der som udgangpunkt vender på højkant (som i eks. Tesla og Ford Mustang Mach-E), men kan drejes til vandret position når bilen parkeres. Dermed kan man lade sig underholde i bredformat, når bilen lades op.

Lyden kommer fra Fisker Hypersound, et 500 watt højttalersystem med 16 lydenheder inklusive en 20,5L subwoofer.

Fisker Ocean

Ingen tvungne serviceintervaller

Henrik Fisker sælger udelukkende bilen via sin app, hvor den både konfigureres og betales, hvorefter den leveres et sted uden for København. Ifølge Bil Magasinet har Henrik Fisker droppet de obligatoriske servicetjek på bilen, fordi der stort set ikke vil være noget at servicere. Han har dog indgået en aftale med værkstedskæden Mekonomen om at service bilen, hvis og når det er nødvendigt.

Den europæiske udgave af Fisker Ocean vil blive produceret på den CO2-neutrale Magna Steyr-fabrik i Østrig. Produktionsstarten er sat til 17. november 2022.

Her er et par billeder mere af bilen (klik for større):

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.