×
ElbilerTophistorie

Her skal de første 6 store ladeparker på det statslige vejnet etableres

Seks nye ladeparker giver 132 pladser til lynopladning af elbiler frem mod 2030. De første 26 pladser er klar næste år.

Med Infrastrukturplan 2035 afsatte partierne bag aftalen 500 millioner kroner til ladeinfrastruktur langs statsvejnettet. De første 56 millioner kroner fra aftalen skal nu omdannes til seks ladeparker, der samlet vil give 132 nye lynladepladser på Fyn og Sjælland frem mod 2030. De første 26 pladser med lynladestandere kan tages i brug allerede næste år.

Der er i dag ladestandere på 35 rastepladser langs statsvejnettet. De første seks nye lynladeparker placeres på centrale dele af vejnettet og på rastepladser, hvor der ikke er ladestandere i dag.

Transportministeriet har nu besluttet, hvor de første seks af disse ladeparker skal placeres, skriver de i en pressemeddelelse. Disse første seks skal være klar til brug allerede næste år. Det drejer sig om:

  • Rønninge Nord og Syd på Fyn
  • Lillebælt Nord og Syd på Fyn
  • Tappernøje Øst og Vest på Sjælland

Der etableres ladeparker i begge retninger på de tre lokationer. Det er Vejdirektoratet, der har indstillet hvilke placeringer, der vil være relevant for placering af de første lynladeparker i 2022, og Vejdirektoratet skal de kommende år anlægge i alt op mod 50 lynladeparker langs statsvejnettet i alle dele landet.

I 2022 mødes forligskredsen igen for at beslutte, hvor de næste ladeparker skal placeres. Der er gode nyheder til Jyderne – og os der skal på besøg derovre – for der er allerede nu primært kig på række placeringer i Jylland, loves det.

ladeparker
Fordeling af ladestandere (kilde: Trafikministeriet)

Anlæg af ladeparker foregår i flere etaper, som blandt andet indebærer den fysiske anlæggelse af pladserne, fremføring af elkabler og udbud af opsætningen og driften af ladestanderne.

Nu, hvor der er enighed om placeringen af ladeparkerne, er næste skridt et udbud af opsætning og drift af ladestanderne. Det er Vejdirektoratet der står for udbudsprocessen.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.