Nu åbner Vejdirektoratet for de første af deres ladeparker langs motorvejene på Sjælland. Det er rastepladserne Tappernøje Øst og Vest langs Sydmotorvejen, der er blevet forsynet med 300 kW lynladere.
På vestsiden åbner ladeparken tirsdag den 9. maj, og fredag den 12. maj åbner ladeparken på modsatte side. De nye ladeparker byder på 12 lynladepladser på hver af rastepladserne, hvoraf de 10 pladser er til almindelige personbiler og de to er til varevogne eller biler med eksempelvis campingvogn eller trailer.
Dermed har Vejdirektoratet åbnet fire af de planlagte syv ladeparker langs de danske motorveje. I marts måned blev der tændt for parkerne ved Middelfart.
Artiklen fortsætter efter annoncen


