×
TeknologiTophistorie

Huawei kræver milliarderstatning for 5G-udelukkelse

Huawei har hevet den svenske stat i retten. Kræver 3,7 milliarder kroner for at være blevet udelukket fra opbygningen af 5G-netværket.

Står det til Huawei, skal det koste den svenske stat dyrt, at de har udelukket kineserne fra at være med i 5G-netværket. Helt nøjagtigt 5,2 milliarder kroner, svarende til 3,7 milliarder danske kroner, vil kineserne have. Det skriver South China Morning Post.

“De svenske myndigheders beslutning om at diskriminere Huawei og udelukke det fra 5G-udrulningen har markant skadet Huaweis investering i Sverige, i strid med Sveriges internationale forpligtelser,” siger selskabet i en erklæring til Agence France-Presse.

Selskabet har derfor “indledt en voldgiftssager mod Kongeriget Sverige,” fortælles det videre. Sagen køres via Verdensbankens voldgiftsdomstol, ICSID. Sagen blev åbnet i sidste uge og dokumenterne kan læses her.

Erstatningssagen er blot det seneste sværdslag i en længere kamp mellem den kinesiske gigant og Sveriges Post- och Telestyrelse. I oktober 2020  udelukkede styrelsen udstyr fra både Huawei og ZTE fra opbygningen af det svenske 5G-netværk. Det skete efter indstilling fra såvel det svenske forsvar som det svenske sikkerhedspoliti, Säpo.

Huawei har af flere omgange forsøgt at få domstolene til at afvise forbuddet og sagen har bølget frem og tilbage. Først fik kineserne medhold i Förvältningsrätten, men Kammerrätten, der er en højere instans, ville det anderledes.

Ud over at kineserne netværksudstyr ikke må bruges i 5G-netværket, har svenskerne beordret, at eksisterende Huawei-udstyr skal demonteres og fjernes senest 1. januar 2025. 

Sverige var det andet land, der udelukkede kineserne fra 5G-netværkene. England var det første. I Danmark har både TDC Net, 3 og Telenor/Telia fravalgt Huawei til udbygning af 5G.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.